Cancion : Alt hvad som fuglevinger fik Artista : Højskolesangbogen Album : 100 Sange fra Højskolesangbogen – Klaverakkompagnement til Fællessang Url : https://www.letras10.co/letra-alt-hvad-som-fuglevinger-fik-de-hojskolesangbogen 1. Alt, hvad som fuglevinger fik Alt, hvad som efter fugleskik Med sanglyd drager ånde Lovsynge Gud, for han er god Han i sin nåde råder bod På støvets ve og vånde 2. Min sjæl, du har af alt på jord I tanken og din tunges ord De allerbedste vinger Og friest er dit åndefang Når dybt du drager det i sang Så højt i sky det klinger 3. Hvad er vel og på jorderig Der sammenlignes kan med dig I trangen til Guds nåde? Og det var dig, den ledte om Da mеd vor Herre hid den kom På undеrligste måde 4. Så vågn da op, min sjæl, bryd ud Med lovsangs røst, og pris din Gud Din skaber og genløser Som så til dig i nåde ned Og over os sin kærlighed Med Trøsteren udøser! 5. Og sig det til hver fugl på jord Og sig til alle englekor Hvis sang livsaligst klinger At du med dem i væddestrid Vil prise Gud til evig tid For ånde, røst og vinger! ========================== Letra descargada de Letras10.co ==========================