Letra Battling Kid de Lars Lilholt

Letra de Battling Kid

Lars Lilholt


Battling Kid
Lars Lilholt
(0 votos)
[Vers 1]
Det første han ku' huske, det var en skibsklokke, der slog
Og emigranterne der græd, far var tavs og bare stod
Skibet Hekla, kurs New York, Oskar, drengens navn
Stirrede fra rælingen ind over København
Amerika lå kun tre uger væk
Og mellem salt og bræk fandt Oskar styrken i sin skræk
Han blev en sælsom og spinkel dreng, afpillet og bleg
Udtryksløse øjne, når far han slog, og mor skreg
Han lærte i Chicago, hva' gadens næver kan
Hurtigt ud af skolen, skar is på Lake Michigan
Han ku' styre vreden, da han fyldte tolv
Og han ku' bide smerten i sig og bevare hovedet koldt
[Omkvæd]
Han blev en battling kid (Battling kid), ja
Han blev en battling kid (Battling kid)
Ahh, battling kid (Battling kid)
I ringen er alting sort og hvidt
[Vers 2]
Wallace Circus kom til byen med en kæmpe i programmet
Og lokkemaden var én dollar, hvis du tør slås mod ham
Oskar kravled' op i ringen, og publikum ku' li'
Da Goliath blev fældet af et tøjlet raseri
"Jeg er prize fighter", sagde han til sin mor
Sprang så på en godsvogn ud af byen, fandt sit spor
Fra by til by, fra kamp til kamp, småpenge at få
45 omgange med og uden handsker på
Og rygtet løb om Battling Nelson, publikum de sagde:
"Gennem spærreild af læder ser du ham aldrig gå tilbage"
"Det er øjnene", tilstod Jimmi Britt
De får dig til at tvivle, og når du tvivler, bli'r du slidt
[Omkvæd]
Ned af battling kid (Battling kid)
Ja, så bli'r du slidt af battling kid (Battling kid), ahh
Battling kid (Battling kid)
(I ringen er alting sort og hvidt) Ja, sort og hvidt
[Vers 3]
Pengene blev større, publikum elsker blod
Verdensmesteren, Joe Gans, tog endelig imod
I toogfyrretyvende omgang blev Bat diskvalificeret
For at støde dybt, men dommer, Neger Joe, han simulered'
I revanchen blev Joe Gans tværet ud
Og Bat var mester, millionær, og Joe tog hjem til Gud
[Omkvæd]
Og hilste fra battling kid (Battling kid)
Han hilste fra battling kid (Battling kid slog sig op fra det rene skidt)
Battling kid (Battling kid)
(I ringen er alting sort og hvidt)
[Vers 4]
Chicago Daily News sagde; "Danskeren tåler alt"
Men historien om barnets frygt fik ingen fortalt
For evnen til at æde straf og smerten, når de slog
Var nådegaven til den indvandredreng fra Nørrebro
Og udfordrerne i hjørnet stod i kø
Driften mod at nakke champen den vil aldrig dø, nej
[Omkvæd]
Battling kid (Battling kid)
Ahh, battling kid (Battling kid slog sig op fra det rene skidt)
Battling kid (Battling kid)
I ringen er alting sort og hvidt
[Vers 5]
Batler misted titlen til Wolgast Wildcat, Michigan
Men Bat sku' være stoppet nu, han var en holden mand
Men han spytted' blod og snerred': "Eh, dommer, er du blød?"
Og næste omgang den var min, og vildkatten var død
Og ingen kom Battling Nelson nær
Han kæmped' bare videre og blev mere og mere sær
[Omkvæd]
Battling kid (Ah)
[Vers 6]
Altid gennemtævet, aldrig rigtig slået
Først da Wall Street krakkede, var kampen overstået
Da ga' Battling Nelson op, fra en punch drunk fantasi
Skændtes han med Neger Joe, der var død i 1910
Da Batlers hjerte ikke mere slog
Så han sin far, der bare stod
De hørte skibsklokkens kimeri
Da landgangsbroen faldt, og der blev talt til ti
[Omkvæd]
Over battling kid (Battling kid), yeah
Battling kid (Battling kid slog sig op fra det rene skidt)
Battling kid (Battling kid)
(I ringen er alting sort og hvidt)
Nah, battling kid (Battling kid)
Ååh, battling kid (Battling kid)
Ahh, battling kid (Battling kid)
I ringen er alting sort og hvidt


Comparte Battling Kid! con tus amigos.


Que tal te parece Battling Kid de Lars Lilholt?
Pesima
Mala
Regular
Buena
Excelente