Undsluppet er den altfortærende kraft
Gennem støvede skrifter ordenen er sat
Begæret som kompas leder arken mod fjerne kyster
Åh så sejrstrygge dristigt de drager døden i møde
Om kap med tankedøden uvejret raser
Den værende stædighed urokkelig som de gamle bjerge
Moralen sønderrevet som det vindbidte sejl
De godlidende blev fordærvede – løfternes land forsaget
Nu stævnen kalder det raske øje, for havet skælver
Enfoldigheden bider som den isnende vind
Den blændede styrmand skænkede dem en grav
Den evige hvile i det iskolde hav
Lad bølgerne bære bort det som i gav til havets vold
Det blånende hav vil tælle mange lig
Lad de afsjælede skylle op på land
Utallige som solegran
Begravet dybt i sorten mulm
Skal mindet være for evigt